Musik

Musik er både et praktisk og et teoretisk fag. Derfor skal du både spille/synge en masse gode numre, og du skal arbejde med musikteori.
Musik er alle vegne omkring os. Vi har musik i ørerne, når vi træner, når vi cykler i skole, eller er mere magelige og tager bussen. Vi hører musik, når vi er til fest med vennerne, og specielt når vi skal danse. Musik er en stor del af vores hverdag og af de mere festlige dage.

Mange hører masser af musik, når de tager til festivaller rundt i landet, og måske bliver de ligefrem udfordret til at høre musik, som de ikke lige selv havde valgt. I gymnasiet vil vi også gerne udfordre dig og analysere musik, som er ny for dig. Det er både moderne musik og musik fra før 1900-tallet.

Men hvorfor er der noget, der hedder R&B og noget, der hedder jazz, og hvordan opstod hip hoppen egentlig, og hvordan har den udviklet sig indtil i dag? Hvad er det for noget musik dine bedsteforældre hører? Hvordan hører man forskel på reggae og soul?

       

I musik skal vi beskæftige os med alle disse spørgsmål. Vi skal ind og analysere på musikken og dens bestanddele. Vi skal få styr på noder, rytmer og akkorder, som er musikkens ”sprog”. Men vi skal i høj grad også selv spille og synge musikken og på den måde få en forståelse af, hvad musikken består af, og hvad den gør ved os mennesker.

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×