Filosofi

Filosofi tager som udgangspunkt fat i det, de andre fag har svært ved at arbejde med. Enten fordi det ikke hører til i et bestemt fag, eller fordi de ikke kan finde ud af, hvordan de skal arbejde med det. I filosofi kan man arbejde med næsten alt fra forskellige vidensområder. Nedenfor er der eksempler på nogle ting, man typisk beskæftiger sig med i filosofi. Filosofi tager normalt udgangspunkt i konkrete spørgsmål og problemer. Filosofi er et tekstlæsnings- og diskussionsfag. Det er et c-niveau med ca. 1,5 modul pr. uge.


Erkendelsesteori

  • Hvordan erkender vi?
  • Hvad er forholdet mellem verden, som den fremstår for os og verden i sig selv? (Farver)
  • Kan man erkende det, der ligger uden for tid og rum? (Sjælen, Gud...)
  • Kan vi have sikker - ubetvivlelig - erkendelse?
  • Er der en reel forskel på at tro og at vide?

Metafysik

  • Hvad er til, og hvordan er det til? (Ontologi - læren om det værende, for så vidt som det er)
  • Har mennesket en fri vilje?
  • Har mennesket en sjæl?
  • Hvornår er vi døde?

Videnskabsfilosofi

  • Hvad er videnskab, og hvad er videnskabernes metode?
  • Afdækker videnskaben verden, som den er? (Findes elektroner i virkeligheden?)
  • Kan psykologi reduceres til neurofysiologi?
  • Hvorledes opstår bevidsthed?

Religionsfrihed

  • Hvordan kan det ondes eksistens forklares?
  • Er Gud død? (Er alt så tilladt?)
  • Kan religion og videnskab forenes?
  • Er religion kun et magtredskab, der skal hjernevaske os og gøre os til slaver?

Etik

  • Findes der eviggyldige moralbegreber?
  • Er abort forkert? (Er forsterdrab?)
  • Kan moral og etik begrundes med fornuften, eller er de helt tilfældige?

Politisk filosofi

  • Hvorfor skal flertallet bestemme? (Var det ikke bedre, at det var de klogeste?)
  • Kan vi både have frihed og lighed?
  • Hvorfor er vores samfund indrettet, som det er?
  • Er politiske ideologier et gode eller et onde?

Argumentations teori

  • Hvad er et argument?
  • Hvad er en fejlslutning?
  • Hvornår er argumenter logisk gyldige, hvornår er de bare noget vrøvl?
www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×