Måske er du i tvivl om hvilken uddannelse, du kunne tænke dig? Eller måske skal du have svar på et konkret spørgsmål om uddannelse?
Så kan du komme og snakke med mig. Jeg hedder Miriam Dimsits, og jeg er Studievalgvejleder på Marselisborg Gymnasium.
Som Studievalgvejleder i Studievalg Østjylland kan jeg hjælpe dig med at vælge videregående uddannelse. Du kan bruge mig, hvis du har behov for viden om videregående uddannelse og jobmuligheder, eller hvis du er i tvivl, og gerne vil have inspiration til dit studievalg.
Jeg laver forskellige arrangementer på din skole. Jeg kommer ud i din klasse og fortæller om uddannelsessystemet, ansøgning og optagelse. Jeg laver gruppevejledning for mindre grupper om et særligt tema, og har du behov for en individuel samtale kan du elektronisk booke en vejledningssamtale med mig på www.studievalgweb.dk
Du kan altid komme i kontakt med mig ved at sende mig en mail på mdf@studievalg.dk
Du er også altid velkommen til at besøge vores vejledningscenter, Studievalg Østjylland, i Vestergade 24 i Århus. Her kan du komme til at tale med en vejleder, og du kan finde informationer om alle videregående uddannelser i Danmark.
Studievalg Østjylland er oprettet af Undervisningsministeriet. Vi giver professionel, gratis og uafhængig vejledning.