Torsdag var skolens atletik drenge og piger til landsstævne i gymnasieskolernes atletik turnering eller bare DM. Efter at have hjembragt guld til mars de sidste 3 år kom pigerne lidt ned på jorden igen idet det blev til en 5 plads, hvilket dog også må betegnes som flot i et felt på 12 deltagende skoler.
Drengene som sidste år endte på næstsidste pladsen havde dog i år meldt sig ind i kampen om guldet og efter de indledende langdistanceløb og sprint discipliner lå mars da også helt lige med de evige rivaler fra Falkonergården. Desværre gik kastedisciplinerne ikke så godt og på trods af sejre i de afsluttende discipliner længdespring, højdespring og stafet måtte drengene lade sig nøje med den samlede 2 plads. Fremtiden ser dog lys ud for både drenge og piger da holdet for størstedelen bestod af 1 og 2 g’ere, så næste år tager vi dem!!! se billeder fra DM her.