Velkomst

Velkommen til Marselisborg Gymnasium

Marselisborg Gymnasium er en skole, hvor du i tre år vil blive mødt med faglige udfordringer, der vil gøre dig klogere ikke kun på fag, men på livet. Du vil blive mødt med et stærkt fællesskab, der vil give dig en masse nye venner og give dig mange dejlige oplevelser.

 

Marselisborg Gymnasium har med sine 125 år på bagen et væld af gode traditioner både fagligt, pædagogisk og socialt, der præger hverdagen på gymnasiet, og som du vil blive en del af.

På Marselisborg Gymnasium arbejder vi for at gøre dig klogere på den mangfoldige verden, du er en del af. Både i undervisningen og i aktiviteterne uden for skoletid vil vi opmuntre dig til engagement og til at udvikle din nysgerrighed til en lyst til at lære og skaffe sig overblik.

I en uhøjtidelig og kreativ atmosfære vil vi give dig viden, arbejdsmetoder, sociale kompetencer, kritisk sans og analytiske evner – redskaber der ikke blot kan give en god studentereksamen, men som også kan udgøre en solid basis for dit fremtidige liv og virke.

Rektor Kirsten Skov