GoodieBags

12. februar 2021 af Per Fløng
GoodieBags fra Marselisborg Gymnasium blev modtaget med varme smil af skolens elever

Store smil og overraskede elever mødte skolens ansatte, når de bankede på hjemme hos eleverne med "en kærlig hilsen" fra Marselisborg Gymnasium. En såkaldt GoodieBag med minder fra kantinen: Friskbagt bolle, Mars Bar, frugt, nødder, juice mm. og et følgebrev med denne ordlyd:

Kære alle elever på Marselisborg.

Alle medarbejdere på Marselisborg savner så meget at få en normal skoledag sammen med jer.
Vi savner forvirring i kantinekøen, vi savner fællestimer i hallen, vi savner glædesarrangementer fra Glædesudvalget, vi savner fest og dans og råben til Solder, vi savner, at I stikker hovedet ind i bogdepotet, på kontorerne, i studievejledningen og i læsevejledningen, vi savner jer i undervisningslokalerne, vi savner, at I spiller basket i frikvarterne i hallen, vi savner ekskursioner og studieture – ja, vi savner vel bare, at I snart kommer tilbage til Marselisborg og skaber liv og glæde og samvær.
I skal vide, at vi tænker på jer hver dag.
Derfor har alle medarbejdere besluttet at køre ud med en lille hilsen til jer i løbet af torsdag og fredag. Hvis I ikke er hjemme, efterlader vi blot den lille hilsen på jeres trappesten.
Ha’ en rigtigt god vinterferie, og så håber vi at se jer igen i marts.

Mange kærlige hilsener fra alle medarbejdere på Mars

  

















  

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×