Samarbejde med amerikansk gymnasieklasse

29. oktober 2020 af Lise Wich
Marselisborg snakker om valget med amerikanske gymnasieelever

Vi er måske nok på mange måder begrænset af Covid, men alle er blevet bedre til at mødes virtuelt, og det benyttede 3se3 sig af mandag aften, hvor de mødtes på Zoom med en amerikansk gymnasieklasse fra The Galloway School i Atlanta. 3se3 besøgte skolen på studieturen i marts og kendte derfor læreren og nogle af eleverne i forvejen.

I Atlanta har eleverne Comparative Government (sammenligning af politiske systemer rundt om i verden), og Marselisborg har klassen Eng-Samf på A-niv. Fokus var naturligvis det amerikanske præsidentvalg, men i lige så høj grad en mulighed for at eleverne hørte synspunkter om dette fra nogen på deres egen alder; har de unge amerikanere tiltro til deres system? Oplever de selv presset fra de mere ekstreme Trump-vælgere? Har de tiltro til politikerne? Hvor meget betyder Covid i valgkampen? Og skubber Black Lives Matter vælgerne i en bestemt retning?

Marselisborg eleverne havde til gengæld til opgave at give amerikanerne indblik i, hvordan vi ser på valget. Nogle af de amerikanske elever gav udtryk for at de også ønsker et system med flere partier, men generelt havde de tiltro til at valget i USA ville forløbe uden svindel. Og de håbede alle sammen på at få en ny præsident.

  

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×