Besøg af Torben Rostbøll

2. marts 2020 af Anahita Yazdani, 2ms1
Mandag, den 2. marts 2020 fik eleverne fra 2ms1besøg af Torben Rostbøll i tyskundervisningen. Den 90-årige Torben Rostbøll, der tidligere var forstander på Ryslinge Højskole, blev student fra Marselisborg Gymnasium i 1949.

     
     

Torben Rotsbøll fortalte - både på tysk og dansk - om sin opvækst og skolegang, der var præget af Danmarks besættelse af tyskerne under 2. verdenskrig.

Som folkeskoleelev blev Torben Rostbøll sammen med sin tvillingbror brugt af modstandsfolk til at observere danskere, som var mistænkt for at være stikkere. Hans storbror som var aktiv i modstandsbevægelsen, blev taget til fange af tyskerne og tortureret, men det lykkedes ham at flygte til Sverige. Efter Danmarks befrielse stod Torben Rostbøll som 16-årig vagt ved Marselisborg Gymnasium, som blev brugt som opsamlingssted til identifikation danskere, der arbejdede for tyskerne.

Det var en meget bevægende epoke, Torben Rostbøll fortalte eleverne om. Men på trods af tragiske episoder forhindrede det ham ikke i at lære og elske det tyske sprog, som han har dyrket og talt lige siden.

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×