Byrumsdesign

25. november 2019 af Doris Hostrup
Byrumsdesign – fra model til virkelighed. Et design-projekt støttet af Statens Kunstfond.

I hele november måned har skolens 1.g design & arkitektur-hold arbejdet med at skabe et attraktivt uderum foran skolens kantine til glæde for alle skolens elever. 

I tæt samarbejde med arkitekt Sune Porse Carlsen https://www.carlsensplaner.dk/ har eleverne analyseret og diskuteret eksisterende byrum og efterfølgende designet attraktive uderum, bygget modeller og visualiseret inspirationskilder og ideer på plancher. Der er kommet rigtig mange interessante og spændende forslag. I de kommende uger vil vi finde frem til de ideer, der kan realiseres indenfor vores økonomiske ramme. Hermed er vi nået til afslutningen af 1. fase i projektet ”Byrumsdesign – fra model til virkelighed”.

Projektets 2. fase afvikles til foråret og i tæt samarbejde med designer Alexander Muchenberger fra Bureau Detours https://detours.biz/ . Så skal der bygges! Meget vil blive udført af professionelle håndværkere, men eleverne er med i processen, får en sav og en hammer i hånden og får kendskab til materialers muligheder og begrænsninger og får forståelse for, hvad der sker, når modeller skifter skala og bliver til virkelighed.

Se fotos fra dagene med modelbyg her:

 

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×