Ghana

25. marts 2019 af Per, Christiane og Jakob
2ms1 på tur til Ghana
Bad i det fri, mangel på basale ting som mad og vand og sovesale med op til 50 mand med en sovetemperatur på 35 grader var det syn som mødte 2ms1 fra Marselisborg Gymnasium, da de besøgte deres søsterskole, Savelugu Senior High, i Tamale i det nordlige Ghana. ”Det er en helt surrealistisk oplevelse”, siger Sarah Aaby, som fortæller, at klassen aldrig har oplevet noget så primitivt, men også sjældent så søde og imødekomne mennesker.

Fire klasser fra Marselisborg Gymnasium har siden 2015 besøgt gymnasiet i den nordlige region i Ghana, som Marselisborg Gymnasium indgik en samarbejdsaftale med i 2014. Her var en delegation fra Ghana i Danmark for at underskrive samarbejdsaftalen, som eleverne stadig nyder godt af. ”Det har været en kæmpe oplevelse”, siger Mikkel Hytte fra 2ms1, som fortæller at de lærte deres venner fra Savelugu rigtig godt at kende, da de skulle lave projekter sammen i løbet af ugen. ”En gruppe havde for eksempel om høvdingesystemet, og her kunne ghaneserne fortælle om deres indgående kendskab til høvdingene, en vi kunne supplere med et mere vestligt syn”, siger Mikkel, som også påpeger, at man bliver nødt til at opleve forholdene i Ghana for rigtig at forstå dem. I 2020 drager klassen 2BK1 afsted til Ghana og planlægningen er allerede i gang.


www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×