European Youth Parlement

16. februar 2019 af Oliver Ravn og Stine Nue Mikkelsen
Marselisborg repræsenteret i European Youth Parlement
I den sidste weekend af skolernes vinterferie blev konferencen ”Odense 2019” arrangeret af European Youth Parlement (EYP) afviklet. Her var Marselisborg Gymnasium repræsenteret af eleverne Andrea Bjerre Hansen (2.ms2), Sofie Schatter Møller (2.ms2), Sebastian Østergaard Olsen (3.se2), Tobias Larsen (3.se2) og Oliver Bilberg Ravn (3.se2).



Formålet med konferencen var at skabe et forum, hvor engagerede unge mennesker, kunne diskutere aktuelle EU-anliggender. Eleverne fra Marselisborg Gymnasium deltog i løbet af konferencen i debatter, der omhandlede en række forskellige emner. Heriblandt betydningen af frihandel i en protektionistisk tid og den historisk lave valgdeltagelse ved det seneste EU-Parlamentsvalg.

Konferencen var en god mulighed for at tilegne sig viden, der er relevant i forbindelse med uddannelsen på Marselisborg Gymnasium, hvor de fem elever til dagligt har Samfundsfag på højniveau. Men konferencen var ikke kun en læringsrig weekend - den resulterede også i mange nye venskaber på tværs af Europa.

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×