Badminton

21. marts 2018 af Niels Erik Jensen
Onsdag den 21. marts skulle badmintonpokalen tilbage til Marselisborg Gymnasium.

Efter det nervepirrende indledende stævne var vi fyldt med selvtillid og klar til at vinde hele balladen. Stemningen var god fra start, og efter en høj snegl på Molslinjen og en bustur til Stenhus Gymnasium i Holbæk lagde vi stærkt ud mod Ordrup Gymnasium. Vi vandt holdkampen 4-1, og samme omgang fik både Greve og værterne fra Stenhus. Falkonergaarden, det eneste andet gymnasium i Danmark, der har hele TD-klasser, havde også vundet alle deres kampe mod ovennævnte gymnasier, så den forventede finale var en realitet.
Vi startede stærkt ud. Både Martin Bundgaard og Filippa Thyberg vandt deres singlekampe, og dermed var vi foran 2-0. Vi skulle altså vinde én af de næste tre kampe. Falkonergaarden stillede dog med det meste af et landshold, så de var forhåndsfavoritter i resten af kampene. Mixdoublen og damedoublen blev ikke efterladt mange chancer og vi tabte i 2 sæt i begge kampe.
Der stod 2-2 i kampe, og det hele skulle afgøres i herredoublen. Vi vandt første sæt, men Falkonergaarden kom flot tilbage og vandt 2. sæt. Så DM for gymnasieskoler skulle afgøres på yderste marginal i det afgørende tredje sæt. Vi havde på fornemste vis kæmpet os tilbage fra 17-12 til 17-17 i 3. sæt og man kunne høre en knappenål falde, da der stod 18-18. Desværre var marginalerne på Falkonergaardens side og de fik de sidste tre bolde og vandt dermed det afgørende sæt 21-18. Dermed vandt de turneringen, men vi tog en flot og ærefuld 2. plads og er dermed kun overgået med marginaler af det andet TD-gymnasium i Danmark. Selvfølgelig var vi skuffede over at guldet glippede, men vi spillede fantastisk og det sidste held manglede bare.
Det var en udsøgt fornøjelse at være med de talentfulde unge spillere og se så meget god badminton, coaching og sammenhold. Der er noget stort i vente
www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×