Fra tillidskultur til mistillidskultur?

6. april 2017 af Doris Hostrup
– et billedkunstprojekt støttet af Statens Kunstfond


Hvordan har den danske tillidskultur det? Hvordan påvirkes vi af nyhedsbilledet, der præsenterer os for ”fake news”, alternative nyheder og fotomanipulation? Er vi på vej væk fra et særegent dansk kulturtræk baseret på tillid? Er det et skred fra tillidskultur til mistillidskultur?

Skolens tre billedkunsthold har med støtte fra Statens Kunstfond og i samarbejde med huskunstner Tanja Nellemann Kruse lavet interventionskunst på skolen. Vi har sat den danske tillidskultur under lup og lavet værker, der skal skabe debat og intervenere hele skolen. Det har resulteret i et væld af kunstneriske udtryksformer: performances, videoinstallationer, lydinstallationer, ruminstallationer, fotos, collager, digte og happenings, der inddrager publikum.

Værkerne bliver årets eksamensprojekter i billedkunst og sættes op på skolen til årets forårsfestival, torsdag d. 4. maj kl.19.30.
www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×