Lysets dag

7. oktober 2015 af Thomas Amby
1g'erne fejrede Niels Bohrs 130 års fødselsdag

I anledning af, at FN har udråbt året 2015 til Lysets år, har man i Danmark valgt at fejre dette på 130 års dagen for Niels Bohrs fødselsdag nemlig den 7. oktober. Lysets dag markeres på Marselisborg Gymnasium med en fællestime for alle 1.g klasser, som har fysik. Skolen har i anledningen af lysets dag fået besøg af professor Søren Pape Møller fra Aarhus Universitet. Søren fortæller 1.g’erne om, hvordan man i praksis arbejder med lys, under titlen ”Synkrotronstråling - verdens mest intense kilde til generering af kortbølget lys”.

Foredraget handler bl.a. om acceleratorer, samt hvordan man kan anvende en ekstrem stærk lyskilde i eksperimenter.

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×