Gymnasiet er ikke kun et tolvtal

30. november 2015 af Laura Isaksen 1ms2
Den sidste sang er sunget og klapsalverne lyder. Side om side står vi tilbage. Jeg mærker lyset, der ...

... blænder mit ansigt mens alle smiler til det sidste. Jeg får øjenkontakt med min mor, der smiler. Hun ser stolt ud. Efter et nu langt forløb med musical er det slut. Der er blevet arbejdet hårdt, og det er trist, at noget, man har brugt så mange kræfter på, aldrig skal opleves igen. Mit formål med dette indlæg er at fortælle jer derude hvor sindssygt vigtigt det er, at man udnytter de muligheder, man får tilbudt på ens gymnasium. Gymnasiet er tre års skoletid med alt for mange afleveringer, slid for karakterer og et hav af uendelig lange moduler hver eneste dag. Men det er heldigvis også meget mere end det, hvis man til-vælger de ekstra muligheder, der ikke er en del af det obligatoriske skoleskema.

For mig er det gymnasiefesterne, fredagsbaren og det at stå på scenen til en musicalafslutning, der gør gymnasietiden til noget helt specielt. Og jo mere jeg dyrker det, jo nemmere bliver min generelle skolegang. Jeg har fået nye venner fra alle årgange og utallige udfordringer, som jeg ikke havde forventet at få på gymnasiet.

Jeg har også hørt alle fordommene om det at skulle tage en studentereksamen. ”Det skal bare overstås”, ”du har ikke tid til fritidsaktiviteter”, ”det er mega hårdt arbejde”. Men det behøver ikke at være sådan. Hvis du selv gør noget for at tage imod de mange spændende tilbud, skolen åbner op for udover undervisningen, så får du noget andet med også.

På skolen er der plads til forskellighed. Der bliver tilbudt holdsport efter skoletid, og musiklokalet står til rådighed for dem, der har lyst til det. Alt det, handler om at tage del i de muligheder, der er. Nye venskaber og for eksempel det at få kendskab til lærerne efter skoletid, gør det meget sjovere at møde op til undervisningen hver dag. Dette er nogle af de faktorer, der gør, at jeg føler mig tilpas på skolen. Og den tryghedsfølelse er også med til at skabe et skolemiljø, hvor jeg får endnu mere lyst til at være og lære.

Dagens pointe er derfor, at det er vigtigt at prioritere de frivillige ting på skolen, selvom ens indsats ikke nødvendigvis udmærker sig på karakterbeviset. For selvom en musical ikke kan skaffe én et tolvtal, kan den levere  smil på læben i ugevis, uforglemmelige minder og nye venner. Og det er næsten endnu vigtigere at samle på. 

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×