Samfundscup 2014

10. marts 2014 af Claus Just Andersen og Jakob Jensby
”Meget inspirerende, stor ros til jer.” Sådan lød kommentaren fra Marianne Rosenholm, som var en af dommerne i årets Samfundscup-finale, som blev afholdt den 10. marts i Fællesauditoriet på Marselisborg Gymnasium.

Billedtekst: I Dommerpanelet sad fra venstre bestyrelsesmedlem Marianne Rosenholm, rektor Arvid Bech og samfundsfagslærerne Christiane Brøchner og Laura Øregaard.

    

Her præsenterede seks grupper fra henholdsvis 2MS og 3SE1 deres projekter om demokrati, som er årets emne i Samfundscup. Samfundscup er en konkurrence blandt samfundfagshold i Danmark, som skal arbejde innovativt og komme med løsninger på aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Emnerne på Marselisborg favnede bredt lige fra en mobil-app, som politikerne kan bruge til at formidle deres politiske budskab til befolkningen, til kulturel udveksling på tværs af de europæiske grænser og hvordan vi kan gøre mere for udsatte unge. Vinderen blev Laura og Julie fra 3se1, som præsenterede det såkaldte ” Europe Game”, som er er spil, som løber over 30 dage og hvor der hver dag bliver frigjort én enkelt udfordring. Intentionen er at øge interessen og herigennem den demokratiske deltagelse ift. EU.

Regionsfinalen afholdes onsdag den 30. april på Egaa Gymnasium og landsfinalen afholdes i Landstingssalen på Christiansborg d. 7. maj, hvor udvalgte folketingspolitikere vil være dommere.


  
www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×