Psykologi B

Trine Henriksen
Torsdag den 24.-26. oktober var 3 Ps på ekskursion i København.
Turen var et feltstudium, hvor der skulle indhentes empiri omkring fordomme mellem minoriteter og majoriteter i hovedstaden. Torsdag eftermiddag besøgte vi Nørrebronx – et integrations- og aktivitetsprojekt for unge mennesker på Nørrebro, der her møder et alternativ til det rå - og ofte kriminelle - liv, der leves på gaden. Projektet tilbyder de unge mennesker et sted, hvor de gennem bl.a kickboksning og brydning kan få afløb for deres frustrationer. Derudover møder de gennem sporten udøvere fra andre kulturer og nogle af de gensidige fordomme, der hersker mellem disse grupper, nedbrydes og nye fællesskaber opstår.

Fredag morgen lagde vi ud med et besøg hos en 3.g-klasse på Frederiksberg Gymnasium. Her lavede vi en række interviews, der skulle undersøge, om fordommene mod minoritetskulturer ser anderledes ud på et gymnasium med en anden kulturel sammensætning end den, vi kender fra MG. Fredag eftermiddag rundede vi vores tur af med en rundvisning på Christiania. Vores guide havde boet i fristaden i snart 42 år og havde således været med helt fra dens opstart. Det var spændende at høre om de mange udfordringer, Christiania fortløbende står over for, og her blev en del af – men langt fra alle - vores fordomme gjort til skamme.

 

 

 

 
www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×