Mars atleter i dobbelt DM triumf!!

10. oktober 2013 af Jørn Riis og Dan E. Mikkelsen
Både skolens drenge og pigehold vandt i sidste uge guld ved årets finalestævne i gymnasieatletik.

 

Holdlederne Samuel (3td) og Benjamin (4td ) havde på forhånd sat et skarpt hold, samt lagt en velstruktureret plan som viste sig at holde gennem alle dagens discipliner. I løbet af dagen blev der leveret flotte præstationer i alle discipliner, men højdepunktet var, da pigerne satte ny stævnerekord i højdespring, som bragte dem op på førstepladsen i den samlede stilling og efterfølgende forsvarede denne position på fornemste vis ved i den afsluttende stafet at sætte tingene eftertrykkeligt på plads ved også her at sætte stævnerekord.

 

Hos drengene blev der hele dagen kæmpet hårdt med Gefion gymnasium fra København og inden den afsluttende stafet var Mars drengene knebent foran, men også her blev det hele sat på plads med en sejr, så Marselisborg kunne gøre rent bord og tage pokalerne med hjem til Birketinget. Se flere billeder her.

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×