Mandag var der foredrag for alle 1g-tyskhold ved Jytte Müller.
Jytte kunne fremvise både det rødbedefarvede danske pas og et tysk Personalausweis, da hun er både dansk og tysk statsborger. Ud over at vi hørte om, hvordan det er at tilhøre det danske mindretal i Nordtyskland, gav Jytte os en tur gennem danskernes fordomme om tyskerne – og tyskernes fordomme om danskerne. Sjovt nok er der faktisk mange lighedspunkter!