Internationalt biodiversitetsår

26. august 2010 af Thomas, Anne og Eva
Alle snakker om biodiversitet - men hvad er det for noget ?

 

Det fik 322 "biologer" - elever med biologi på A-niveau - under neglene fredag d. 27. august, da vi hoppede ind i 6 busser for at se nærmere på sagen.


Første stop var Rønde, hvor både DMU - Danmarks Miljøundersøgelser - og sekretariatet for Nationalpark Mols Bjerge har til huse. Her fik vi en inspirerende introduktion om biodiversitet af Rasmus Ejrnæs fra DMU og Mika Leth Pedersen gav et informativt og engageret oplæg om Nationalpark Mols Bjerge, hvor nationalparkplanen netop udarbejdes i disse uger.

Men så var det også tid til at komme ud i felten i Nationalpark Mols bjerge for ved selvsyn at konkretisere biodiversiteten i forskellige naturtyper, hvor arter af dyr, planter og alger blev registreret og opgaver løst.Vi blev sat af ved Strandkjær, og i løbet af kort tid fordelte de mange elever sig i terrænet efter en kortlagt plan.

Yderligere 4 biologer hjalp os til at gennemføre planen.

Eleverne var med os, vejret var med os, nationalparken viste sig fra sin bedste side med smukke sommerfugle, underlige insekter, mosser, fisk, alger og blomstrende planter og endda et eksempel på de kødædende planter:Soldug.

Begrebet biodiversitet var ikke mere blot et ord, men var blevet en realitet - det håber vi!

www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×