Tyske udvekslingsstuderende på besøg

25. august 2009
Vi skal i 2.ms have besøg af tyske udvekslingsstuderende, der ankommer søndag d. 6 september og rejser igen lørdag d. 12 september.
Før sommerferien sendte vi breve af sted til Tyskland, hvor vi hver især beskrev os selv. Herfra var det op til de tyske gymnasieelever at vælge en bofælle med fællesinteresser. Siden da har vi haft kontakt med vores kommende bofæller. Kontakten er startet via mail, men har for nogens vedkommende senere udviklet sig til Facebook, MSN og endda mobilen :-).

Der bliver både skrevet på engelsk og tysk, da mange af de tyske elever er ivrige efter at blive bedre til engelsk – en klar fordel for de elever i 2.ms, der ikke har tysk :-) - og en del elever har også udvekslet billeder.

Vores udvekslingsstuderende bor primært i Erfurt - hvor vi senere på året skal ned og besøge dem, er mellem 16-18 år og går på Albert-Schweitzer-Gymnasium.

Alexander Ruhmann bor i centrum af Erfurt og skal bo hos Laura i Skanderborg, når han kommer til Danmark. Laura og Alexander skriver sammen på mobilen og over MSN, og han lader til at glæde sig meget til at komme til Danmark.

16-årige Ully lader til at glæde sig lige så meget til at besøge Danmark, og hun skal bo hos Anne-Mette i Beder. Kontakten mellem Ully og Anne-Mette har været over mail.


www.marselisborg-gym.dk anvender vi cookies. Cookies er i mange tilfælde nødvendige for at få en hjemmeside til at fungere. Cookies kan anvendes til at skelne de forskellige brugere på en hjemmeside fra hinanden samt til at måle trafik på en hjemmeside. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til ovennævnte formål.
×