Eliteidræt

TID TIL TRÆNING, STÆVNER OG UDDANNELSE

På Marselisborg Gymnasium kan du kombinere din elitesportskarriere med din uddannelse på to forskellige måder.

  1. Hvis du har en sportslig godkendelse fra Team Danmark kan du vælge at forlænge din gymnasie- uddannelse med 1 år. Det betyder at dit ugentlige timetal reduceres, og du får bedre tid til at satse på din sportskarriere. Der er ingen forskel på en TD-studentereksamen og en almindelig studenter- eksamen- bortset fra det ekstra år. Så du udelukker ikke dig selv fra en videreuddannelse ved at bruge 4 år på at blive student
  2. Hvis du har en sportslige godkendelse fra Team Danmark eller ESAA kan du gennemføre gymna- siet på de normale 3 år i en klasse, hvor alle eller en stor del af dine klassekammerater også er elitesportselever.

I begge tilfælde vil klassen have undervisningsfri på de tidspunkter, hvor ESAA arrangerer morgentræning.

 

HVEM KAN BLIVE ELITESPORTSELEV PÅ MARSELISBORG GYMNASIUM 

Alle, der har et tilstrækkeligt højt sportsligt niveau, kan blive godkendt til enten Team Danmark eller ESAA ordningen. Det vil i praksis sige, at du enten skal være på udvalgt hold, landshold eller være højt placeret på ranglisterne i din sportsgren. Det er Team Danmark eller ESAA der efter indstilling fra dit specialforbund afgør om du opfylder kravene til at blive godkendt. Marselisborg Gymnasium har intet at gøre med den sportslige godkendelse.

Du kan læse mere om optagelseskriterierne på teamdanmark.dk og esaa.dk 

 

HVILKE FORDELE FÅR JEG?

  • Du får mulighed for morgentræning i forskellige idrætsgrene og bedre tid til træning efter skoletid. Morgentræningen bliver varetaget af klubberne i samarbejde med ESAA (Elite Sports Akademi Aarhus – en kommunal eliteidrætsorganisation)
  • Du får også mulighed for at få fri til stævner og træning i Team Danmark-støttede aktiviteter og for at søge om ekstraundervisning, så du ikke kommer bagefter i skolen.
  • Du får også tilbud om særlig vejledning af studievejlederen og elitesportskoordinatoren der er én og samme person.
  • Du bliver student på samme tidspunkt som alle fra din klasse.

HVAD SKAL JEG GØRE FOR AT BLIVE OPTAGET?

Senest i januar 2024 skal du søge Team Danmark-godkendelse af dit sportslige niveau på www.teamdanmark.dk.

Muligheden for at ansøge om ESAA godkendelse for det kommende skoleår åbner i december og har en ansøgningsfrist der lukker i slutningen af januar. Senest i starten af februar får du besked fra Team Danmark, om du er godkendt. Team Danmark sender så din godkendelse til den skole, du søger ind på. Senest i slutningen af februar får du besked fra ESAA om du er godkendt

Dine sportslige godkendelser skal du vedhæfte din ansøgning om at blive optaget på Marselisborg Gymnasium på www.optagelse.dk.

De nærmere deadlines og datoer for tilbagemelding kan findes på hjemmesiderne teamdanmark.dk og esaa.dk

 

HUSK AT SØGE OPTAGELSE PÅ GYMNASIET

Ansøgning til STX udfyldes på www.optagelse.dk inden 1. marts 2024.

BEMÆRK: Du skal altså både ansøge godkendelse hos enten Team Danmark og/eller ESAA SAMT om optagelse på STX.

Hvis det sker kan du, afhængigt af din sportslige godkendelse, vælge imellem følgende:

  • 4-årigt forløb: Hvor du går i en særlig Team Danmark klasse hvor studieretningen er Biologi A og Kemi B. Det 4-årige forløb kræver en sportslig godkendelse fra Team Danmark.
  • 3-årigt forløb: hvor du kan vælge mellem én af følgende to studieretninger.
    • Samfundsfag A, Engelsk A
    • Biologi A, Kemi B

Det 3-årige forløb kræver enten en sportslig godkendelse fra Team Danmark eller ESAA

Fælles for de to forløb er, at du vil få fri til at træne hver tirsdag og torsdag morgen enten i ESAA regi eller på egen hånd.

 

HVIS DU VIL VIDE MERE?

Vi afholder en særlig orienteringsaften for kommende eliteidrætselever d. 10.  januar 2024 kl. 19-20

Emilie tot
Mette
Jonas
Andreas

Thomas Skotting
Elitesports-koordinator

ts@marselisborg-gym.dk

Thomas Lund
Elitesports-koordinator

tl@marselisborg-gym.dk

Maja

Maja Jager vandt den 5. oktober 2013 i Tyrkiet verdensmesterskabet i bueskydning i disciplinen recurve. Maja er tidligere TD-elev på Marselisborg Gymnasium i perioden august 2008 til juni 2011.