Sold

Elevfesterne på Marselisborg Gymnasium kaldes efter gammel tradition for solder.

Der afholdes traditionelt seks solder på et skoleår, normalt tre før jul og tre efter jul.

 

Solderne afholdes på fredage på skolen med bar og dansegulv i skolens kantine. Solderne er for skolens elever, og der er ikke mulighed for at inivtere gæster med.

Man kan købe øl, cider og sodavand til solderne, men ingen vin eller spiritus, og man må ikke selv medbringe drikkevarer. Man må ikke ryge under sold.

En festforening bestående af elever fra skolen står for de fleste af de praktiske ting i forbindelse med solderne, mens en gruppe af lærere fra skolen er til stede og sælger billetter til drikkevarer. Skolen har hyret et privat vagtselskab til at tjekke indgangsbilletter og til at opretholde ro og orden under solderne.